Velkommen. Har du misset de første afsnit af "SMS fra Karmaboy", så kan du læse dem her til og med den 10. december.
Afsnittene vil blive lagt op dagen efter de er sendt ud på SMS.

Er du endnu ikke tilmeldt, så skynd dig ind på SMSpress, find dit bibliotek og tilmeld dig med det samme.

Glædelig jul fra SMSpress

Tidligere beskeder

1. 01:00 +4569150945
Kan du holde på en hemmelighed ?

1. 01:00 +4569150945
Hey jeg spurgte dig om noget ?

1. 01:00 +4569150945
Undskyld. Har haft lidt problemer med min mobil, så jeg har ikke kunne modtage dit svar. Jeg tænker at du godt kan holde tæt....Hov min far er lige kommet hjem så jeg løber. Skriver igen i morgen !

1. 01:00 +4569150945
Hej igen. Undskyld jeg har skrevet så mange underlige sms'er. Specielt når vi ikke engang kender hinanden. Jeg hedder Niller og jeg bor på et gammelt bytorv i en lille by som hedder Skovlunde. Men det er ikke det som er hemmeligheden. Hemmeligheden er at jeg også er ... Karmaboy - Skovlundes frelser. Pyhhh ! det lettede at få det sagt. Men please lad være med at sige det til nogen. Kan jeg stole på det ?

1. 01:00 Karmaboy
Du må seriøst tro at jeg er vildt mærkelig sådan bare at skrive alt muligt til en vildt fremmed. Men det er fordi at der ikke rigtigt er nogen som ved at jeg både er en 11-årig dreng som er søn af en slagter og at jeg så samtidig er en superhelt. Men det er for lang en historie til at jeg kan skrive den her i en sms. En ting er sikkert, det er vildt rart at få det sagt.

1. 01:00 Karmaboy
Hej igen ! Karmaboy her !
Jeg får måske nok brug for din hjælp. Er det Cool ?

1. 01:00 Karmaboy
Jeg er seriøst blevet bange for om det bliver jul i Skovlunde i år.
Borgmesteren i Skovlunde har nemlig besluttet at der ikke skal pyntes op i byen som der plejer, så derfor får jeg altså nok brug for din hjælp til at skabe god Karma de næste dage hvis det er i orden med dig ?!
Ses !

1. 01:00 Karmaboy
Hey igen !
Jeg kom lige i tanke om at du måske ikke ved hvad Karma er for noget.
Altså, hvis du er sygt led over for nogle i parallelklassen er det helt sikkert at de bliver sygt lede mod dig. Omvendt får du helt sikkert federe julegaver fra dine forældre hvis du er fed mod dem og hjælper med en masse ting derhjemme.
Det kalder man Karma (eller børnearbejde alt efter hvordan man ser på det)

1. 01:00 Karmaboy
To nyheder. En god og en dårlig - Hvilken en vil du have først ?

1. 01:00 Karmaboy
Du får den dårlige først: Skovlundebladet skriver at Julen nu ifølge borgmesteren er forbudt i hele byen !!

1. 01:00 Karmaboy
Den gode: Min gode ven Tykke har ringet til kommunen og jeg har fået et møde med selveste borgmesteren i aften på bænken nede i hundelortemosen.

1. 01:00 Karmaboy
Okey store nyheder !!!!
Jeg havde i går et møde med Skovlundes borgmester Otto Von Holstein.
Han var skide sur og slet ikke i julestemning :-(

1. 01:00 Karmaboy
Det hele startede til kommunalvalget for et par uger siden.
Han havde regnet med at få 100% af stemmerne, men da det ikke lykkedes blev han så tøsefornærmet at han nu vil spare julen væk.

1. 01:00 Karmaboy
Det betyder at julepynt, juletræer, julemænd, godteposer, julekager, ALT med jul er droppet i hele byen. OG han har tænkt sig at få andre borgmestre med på idéen, så hvis vi ikke gør noget bliver julen sparet væk i hele landet !

1. 01:00 Karmaboy
Hvilken by bor du forresten i ???

1. 01:00 Karmaboy
Breaking news: Så gælder juleforbudet også snart i din by !! Glædelig advent :-(

1. 01:00 Karmaboy
Jeg har brugt nærmest hele min søndag på at udtænke en plan. Men jeg får seriøst brug for Din hjælp. Er du stadig med på at hjælpe ??

1. 01:00 Karmaboy
Jeg har stadig problemer med min gamle skodmobil !!! Arrhhhhh !!!
Hvis jeg kan regne med dig skal du åbne et vindue så snart du læser denne besked og råbe: It's Karmatime !!!!

1. 01:00 Karmaboy
Jeg hørte ikke noget....Kan du råbe igen og lidt højere ??

1. 01:00 Karmaboy
Okey hør så her ! Der er kun 12 dage til juleaften. Så vi har travlt hvis det her skal lykkedes. Planen er at bekæmpe borgmesteren med GOD KARMA ! Hvis alle omkring ham smiler og er glade kan han umuligt være imod jul og hygge.
Men DU bliver nødt til også at lave god karma for ellers kommer det samme til at ske i netop DIN by. Jeg sender dig nye instrukser i morgen

1. 01:00 Karmaboy
Godmorgen min ven. Det er Luciadag i dag men vigtigst af alt "God Karma dag" så husk hvad jeg skrev forleden ! Hvis du gør noget godt for andre får du (og borgmesteren) det tilbage igen! Så se at komme i gang ! Its karmatime !!

1. 01:00 Karmaboy
Hva så, fik du gjort noget godt for nogen i går ?....Ellers kan du nå det endnu. Husk nu, hvis vi ikke gør folk glade - kommer borgmesteren ikke i julehumør - og så bliver julen sparet væk i hele landet.

1. 01:00 Karmaboy
Okey kammerat, så er det på den igen !
Dagens opgave er at lave minimum 1 god gerning.
Gå ud med skraldespanden eller følg en gammel dame over vejen - men kun hvis hun alligevel skal over vejen selvfølgelig :-)
Bare husk: Karma betaler sig - Nogle gange går der bare lidt tid.
It's Karmatime !!!

1. 01:00 Karmaboy
Hvordan gik det i går ? Fik du gjort noget godt for en anden ? Husk, du behøver ikke kende den du hjælper. På den måde får vi Karmaen endnu længere ud. Glædelig Advent i morgen ! Håber du får en gave ... Måske for sidste gang nogensinde :-(

1. 01:00 Karmaboy
Jeg så tilfældigt Borgmesteren i dag nede i bymidten og han så stadig skide sur ud :-(
Vi bliver nødt til at stramme os an, hvis det her skal lykkes ;-(
Er lidt bange for at han får succes med at spare julen væk.

1. 01:00 Karmaboy
Den er helt gal. Det er i dag d. 18. december og der er ingen i Skovlunde som er i julestemning.
Jeg foreslår at vi hver morgen fra nu af starter dagen med en julesang ! Er du frisk ?

1. 01:00 Karmaboy
Hør her: I morgen sender jeg dig en tekst til en julesang som du skal synge foran nogen mindst 3 gange. På den måde skaber vi julestemning over hele landet og undgår at julen bliver sparet væk !

1. 01:00 Karmaboy
Melodi: Højt fra træets grønne top.

Højt fra vores rådhus top
Stråler vor borgmester
Vi må pynte byen op
Og holde julefester

Juleaften er om lidt
Det er bare super fedt
Julen er god Karma
Køb nu en shawarma !

(Den sidste linje er sponsoreret af Erkan fra Sultan pizza på Skovlunde Bytorv)

1. 01:00 Karmaboy
Hey hvordan gik det med sangen i går ?

1. 01:00 Karmaboy
Jeg har fundet på noget som helt sikkert vil få borgmesteren i julestemning.
Hvis du ringer til ham på 69150969 og synger en julesang kan han da umuligt blive ved med at være så sur !!!!
sæt i gang ! It's Karmatime

1. 01:00 Karmaboy
Opkaldet fra i går virkede ! Jeg har lige set et billede i Skovlundebladet af borgmesteren med nissehue på! Bliv endelig ved med julekarmaen !!

1. 01:00 Karmaboy
Dagens Karma-opgave: Giv en lille hjemmelavet julegave til en fremmed. Tør du ?
Jeg har i hvert fald tænkt mig at cykle ned til borgmesteren og give ham en gave.

1. 01:00 Karmaboy
Woooow Hvor blev han glad for gaven i går. Det var en indpakket Elkjærpølse, men han blev helt rørt ! Det er vist ikke hver dag at der er nogen som giver ham en julegave.
Lige inden jeg kørte, beordrede han alle sine ansatte ud for at pynte op i hele byen. Det ser sgu ud som om at Julen alligevel ikke bliver sparet væk !!!!

1. 01:00 Karmaboy
Her til morgen er der julepynt over hele byen !!!!! Tusinde tak for hjælpen. Julen er reddet takket være dig. Ha nu verdens bedste juleaften og husk: God Karma betaler sig ! Nogle gange tager det bare lidt tid.

Kærlig hilsen Karmaboy

1. 01:00 SMSpress
SMS-novellen er nu færdig. Du kan finde flere SMS-udgivelser på SMSpress.dk. Følg os på facebook.com/forlagetsmspress for nyheder, interviews og meget andet.